Polle & Hajen

Når man tilkendes et ophold på Det danske institut i Rom følger der en slags diæter med, et beløb til udgifter og forplejning, og da jeg i 2007 var afsted første gang, kunne jeg se, at hvis jeg sparede og undlod at gå ud i nattelivet, var der også råd til et stykke beklædning. Noget italiensk. Friske stilen op. Nede på Corsoen faldt jeg snart pladask for en polo af et mærke, jeg aldrig havde hørt om: Paul & Shark. Den kostede det dobbelte af en La Coste polo. Der i sin tur kostede tre gange så meget som en Marlboro polo. Men det var den, jeg skulle have.
Dagen efter opdager jeg, at der ligger en hel Paul & Shark butik på den lille plads ved Trevi-fontænen. Godt skjult af den vedvarende mængde turister på pladsen. Så ind ad døren med mig og kikke på sejlsportsmode. Skipperkasketter til ældre milliardærer. Charmeklude til velbeslåede søulke. Kæk kashmir perfekt ved den sidste aftensol ombord.
Men lige bag mig dukker indehaveren op. En lille mand uden tålmod eller er det uden respekt? Han hilser mig med, “Goodbye!”
Gør en fejebevægelse foran sig med ti fingre, ud!
Han vil bare af med mig. Jeg må ikke engang kikke. Hans kone dukker også op, heller ikke hun vil have mig som kunde.
Var det marinemodens Nørreballe? Sådan at forstå, at man kun lige måtte træde ind og afgive sin specifikke forespørgsel, alt andet var en frækhed og så var det herut? Eller smed han bare fattigrøve ud, rutinemæssigt og af princip?
Krænket og ydmyget føjede jeg manden. Meget ydmyget. Han havde virkelig fået ram på mig, da jeg forlod butikken, jeg havde slet ingen parader haft, helt uforberedt på skamløsheden i det italienske klassesamfunds hierarkisering.

Så da jeg vender tilbage til Rom på et nyt ophold i 2009, ved jeg, at det er payback time. Jeg venter et par dage, jeg var så opkørt og nedkørt af angstanfald hjemmefra, at jeg måtte starte med et par dage indendørs på Campari+appelsingulerodsjuice fra morgen til aften. Men så var jeg ved at være klar. Rullede skuldrene på plads foran spejlet, lavede knæk med nakken, tog et par dybe indåndinger og blæste kraftigt ud. Andiamo! Afsted gennem Villa Borghese, ned ad den spanske trappe, hen til fontænen. Jeg havde den fordel, at jeg huskede ham, mens han umuligt kunne genkende mig, umuligt nå at gennemskue min hensigt.
Den lille klokke på døren ringer, i det jeg smutter indenfor. Hadet lyser straks ud af den næringsdrivende. Men både ham og konen er optaget af kunder. Jeg begynder altså ugenert at bladre i cocktailjakkerne på stangen. Løfter en jakke ned og slænger den på et bord. Prøver den. Er den mon stram i armhulerne? Jeg svinger lidt med armene. Men så er han der, lige i nakken.
“We are closed!”
“Yes, nice clothes.”
Jeg holder smilet højt, men undlader at se på ham, og taler anerkendende om varerne, mens jeg slentrer over til bælter og cigar-etuier. Videre til bluser og bukser. Griber vurderende stoffet med fingrene, holder sweatre i vejret. Han iler lige bag mig, konen er med nu. Han vrisser, “Thank you, goodbye,” jeg svarer, "Oh, thank you, sir," han siger, “Ciao, ciao,” jeg siger, "Come estai?", og da han slår ud med armen i retning af døren og siger, “The shop is closed” nikker jeg begejstret, “Yes, the shop is quite close to everything.”
Jeg kan mærke hans afmagt, og hvor er det skønt. Det er nu, han ærgrer sig over at have sparet pengene til en butiksvagt. Havde han haft en dørmand, havde han ladet mig kaste i dybet fra den tarpinske klippe. Fodret murænerne med bloggeren. Eller fodret Paul & hajen. Og lige udenfor døren står faktisk altid carabinieri. Med sort kasket og hvid skrårem. Men kun en enkelt på denne årstid, det er november, de færreste turister pønser på at soppe i Trevi-fontænen, politimandens fløjte er tavs – skønt heller ikke carabinierien ville butikken kunne tilkalde, for hvad har jeg lige gjort?
Konen har sat sig på en stol, har opgivet. Sukker uvant. Pengesvinet selv opretholder forfølgelsen, men med alt sit tyranniserende kropssprog forvandlet til volapyk. Da jeg synes, jeg har gennemført min gestus, tager jeg venligt afsked. Går ud og belønner mig selv med en is.