Crime of passion

Mit ideal var kleptomanen i Enhjørningens Hemmelighed. Den lille, hvidhårede herre, der ustandselig stjæler Dupont & Dupond´s tegnebøger, indtil de finder på at sætte en elastik i, så tegnebogen, i det elastikken strammes, returnerer i retning af ejermanden - og smæk i synet på Dupont. Da Tintin og Haddock til slut står i lommetyvens lejlighed, er mandens reol fyldt op med tyvekoster. Tegnebøger ordnet alfabetisk efter den bestjålnes navn. Dette er hans bibliotek. Lutter tyvekoster. Jeg lod mig som ung inspirere og klistrede selv et lille mærkat ind i bøger, jeg ikke var kommet ærligt til, og noterede navnet på boghandlen og dato for det kriminelle forhold.

Patti Smith m.fl. har for nyligt skrevet en lille tekst i The New Yorker, hvor de beretter om en bog, de engang har stjålet. I hendes tilfælde et digert opslagsværk – og hun blev taget af en vagt. Min historie bliver denne her: Forrest i mit eksemplar af Salman Rushdies Skam har jeg på mærkatet skrevet Arnold Busck 10-marts-1984. Jeg havde tidligere bekostet Midnatsbørn til fuld pris samme sted, men åbenbart nu valgt at anskaffe forfatterens næste roman via armhulen under min jakke … og det gik snildt, så jeg kan ikke runde historien af som Patti med en pågribelse.