Portræt af Kunstneren som Ung Smatso (2)

De første tyve sider af Charlotte Roche´s VÅDOMRÅDER var jeg bare så glad for, hvad jeg læste. Hæmoriderne og skamlæbernes perspektiv. At små anekdoter blev udløst, når teksten rørte ved forskellige slimhinder. Endelig var vi oppe hvor skriften aldrig skinner! Men bogen er et eksempel på hvordan intentionen om et plot kan forringe en bog. I stedet for så at sige at sejle rundt i nedre sovs, fnuller og suppedas, former hun sig en stiv rettethed, hospitalsindlæggelseshistorien, og i et laaaangt stræk går teksten død med sin pligtagtige masen og baksen. Ret ærgerligt. Netop allestedsantændeligheden – hun er stolt af også at kunne komme i rumpen – er jo et rigtig godt niveau at tune ind på for at generere intens tekst.

Gad vide, hvorfor jeg så bliver så blufærdig, når jeg læser True Blood bøgerne. Genren er vel chic-lit + clit-lit. Forfatterinden formulerer en yngre kvindes seksualudforskning. Og den foregår som antydet i Lummerkrog, Lousiana: Vikingevampyren Eric er "tilstrækkeligt udrustet" etc. På den ene side synes jeg, at det er godt, det er der, så det ikke er forvist. På den anden side har jeg måske en brist, jeg kan blive lidt blufærdig, når teksten gør mig til lurer. Visse scener bliver mere langtrukne, end jeg gør.