Forever Young

Jeg var gået i gang med at scanne en bunke gamle fotografier for at oploade dem på www.flickr.com, og efterhånden begyndte en følelse at gnave i mig; Og med det her billede var jeg nede til tælling: det var sgu dejligt at være ung! Åh, Gud! Pudsigt nok. Indvendigt synes jeg ikke der er noget at komme efter i ungdommen, ellers tak. Dengang billede blev taget, havde jeg det af helvede til inden i, og jeg spredte ikke just lykke omkring mig, for at sige det mildt, uanset om jeg gjorde lykke en gang eller to, hist og her. Men det her udseende og bruset af lykke og styrke, der kunne hentes fra hele kroppen, når man bandt snørrebånd og var på vej i byen (feks. i Rio) - suk, snøft, jo tak, get your point, Dylan og Alphaville. Hvis jeg kun følger det indre spor er det nogenlunde i orden at være hvor og hvem jeg er idag. Men ser jeg billederne, nej, puha, så er det det sgu ikke, så vil jeg have indpakningen, overfladen, blændværket..