Kollaps

Mit kunst-konsum de seneste dage har bestået af N´SYNC - CELEBRITY, af nostalgisk lytten til gode gamle Siouxsie and The Banshees, biografture til WTC (O.Stone) og VOLVER (Almodovar), samt bjergbestigning i Jasques Roubauds romansammenbrud, LONDONS STORE BRAND. Og udover Siouxsie, har det bedste klart været N´SYNC og Almodovar. Der var noget. Det bedste, foreløbig, hos Roubaud har været da hovedpersonen laver kaffe af varmt vand fra hanen. Uff. Det gjorde indtryk, en franskmand without style and grace. Jeg kan godt lide strukturen, men han skriver bare for kedeligt. For ligegyldigt.
Iøvrigt var WORLD TRADE CENTER et godt eksempel på mislykket kunst. De første 25 minutter bygges en fantastisk stemning op. Man følger de lidt upåagtede redningsfolk, mest latinoer, de har ikke engang patruljevogne, de ankommer i en bus, de ved ikke hvad der er sket, alt er rod, blodige mennesker, forvirring, og da de går rundt inde i den ene bygning, og stadig tror at kun et fly har ramt og at ilden er sprunget fra hus til hus, begynder de at høre den vanvittige lyd af metalskelettet, der giver sig... og lidt efter klapper etagerne sammen, smæld for smæld og de får lige netop sprunget ind i elevatoren... .. så følger man de tre, der har klaret den første nedstyrtning, klemt fast under brokker og støv, og den opbyggede stemning kan fordybes - men istedet hopper man så ud til en slags soap om deres familier. Kollaps af effektiv fortælling, øv. Resten er rædselsfuldt.