Venstresnoget

"..rystede en boa constrictor ud af ærmet.."

I sin anmeldelse af Indianernes Store Hvide Ven, undrede Lars Bukdahl sig en smule over hvorfor man nu lige skulle have stillet Che Guevara overfor Elvis eller mellem eller ved siden af. Tja. Men det skulle man helt afgjort! Altså. Jeg kunne godt lide at spænde dem ud mod hinanden, og denne her lille historie var af redaktioneltkaotiske grunde ikke at finde i udgivelsen:


JACKASS

Flyveren lød som en elefant med astma. Den dykkede så lavt ned over gaden, at han kunne se de indfoldede hjul på understellet, mens han betragtede flammerne, der pulserede fra vingernes maskingevær. Ciudad de Guatemala var på den anden ende, angrebet på reformregeringen var i gang. CIA’s fly prikkede lange ar i asfalten, der lå stole væltet foran restauranterne og folk løb i begge retninger på boulevarden – kun ikke han. Hans smil havde aldrig siddet så højt. Det var første gang han oplevede kamp, og han nød det i fulde drag – andres frygt, opildnede kun hans usårlighed. Endnu havde ingen skudt tilbage mod flyene, hæren havde ikke fået skytset på plads; en død lå som en bylt ude på gaden, en bil holdt skævt med hornet i bund. Che løb mod strømmen ned til den store plaza. Andre flygtede, men hans løb var ikke en flugt, han drejede og løb den anden vej et par skridt, og han tog kærligt fat i et par skuldre og sendte den løbende videre forbi sig; han, der altid var bænkevarmer til fester, havde fundet sin dans, og det gik op for ham, at han ikke havde haft inhalatoren fremme i over en time.