Tuesday, August 15, 2006

Blå Port



Det er forhåbentlig en slags joke, når Den blå port kalder Jes Bertelsen, Petersen, og Nørre Snedde for Sneum i det seneste nummer - med mindre man skal forstå det sådan, at Peter Høeg er venner med Jes Stein Petersen fra TV-Avisen og ikke med rejsekammeraten JB fra det transsekteriske Vækstcenter, hvor nogle beboere og kursister er religiøse og andre ikke. Eller er en redaktion på fire ikke nok til at få det formelle på plads? Det er vel også derfor, man bare skriver nyreligiøs og bevægelse, skønt hverken Høeg eller hans ven kalder sig nyreligiøse eller tilhører en bevægelse - skal forfattere ikke netop omgås sproget med største omhu - ikke bare transportere klicheer?

Okay, lederen http://www.forlaget-arena.dk/ handler om Poul Behrendts dobbeltkontrakt, formuleret omkring Peter Høeg, kontra Pablo Llambias angiveligt nybrydende sammenfald af fakta & fiktionssprog. Men mens den rablende påstand om, at Peter Høeg har skrevet en "ubevidst" nøgleroman om sin ven kom fra en skribent, der på allerokkulteste vis, bare "vidste" hvad Peter Høeg ikke var bevidst om, - og faktisk beskyldte JB for at ville omdanne Dannevang til en tibetansk præstestat, intet mindre - udkom en anden roman, der fik et højst problematisk fakta-fiktions sammenfald; Knud Romers, DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN. Jeg har tøvet med at kommentere den. Knud og jeg var venner i 80erne, en af den slags intense, frugtbare og destruktive portioner nærhed og samhørighed, man kan have som ung, men ikke tage med sig, hvis man skal blive voksen - tror jeg man kan sige. Derfor ville jeg heller ikke falde ham i ryggen. Men. Okay. Første gang jeg læste bogen, var det bare en ren fornøjelse, hvor var det godt at se min gamle ven endelig få fyret sine anekdoter af (jeg kendte stort set dem alle) og oven i købet i et gnidningsfrit sprog. To timer, så havde jeg læst den. Fedt nok, Knud! Men når jeg så så ham gå ud i pressen og markedsføre den, som om der var et 1 til 1 forhold mellem "Knud og mor" og Knud og hans mor, og præsentere en offerhistorie, der bare forgrenedes i et væk i interviews, fik jeg sgu en dårlig smag i munden. Læs mere de kommende dage...

Fotografiet: muezzinens dør i Siddi Saiyad moskeen i Ahmadabad (Gujarat).

2 Comments:

Anonymous Anonymous said...

det ligner en redaktionel smutter, selv om dine forslag er formildende, jj. det er ikke så godt...

8:52 AM  
Blogger Martin Glaz Serup said...

Tue Andersen Nexø (redaktør på porten) skriver om fejlene i lederen her.

6:12 PM  

Post a Comment

<< Home