Hr. Drusse
Her http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1201 taler gamle Walid Jumblatt - hvad siger jeg, da jeg var dreng var hans far Kamal jo den gamle - nuanceret om konflikten. Druserlederen er i øvrigt et eksempel på en absurditet, der står klarere i Libanon end andre steder. Altså, da jeg var dreng og borgerkrigen brød ud var det en venstre-højre konflikt. De kristne klanmilitser - Chamoun-klanens og Gemayel-klanens - var falangister, kata´ib, dvs højreorienteredes partimilitser og ville lukke palestinensernes militære frirum i syd og blev til slut reddet af Syrien. Men masser af kristne kæmpede på den modsatte side. Her stod det libanesiske kommunistparti, men også et socialistparti, som bare var drusernes. Kan man være druser og ikke være socialist? Sikkert, men druserne var alle organiseret i Jumblatts socialistparti, de havde ikke hørt at man ikke må generalisere, der var ikke to drusiske grupper. Omvendt var armenerne delt i det højreorienterede Dashnak-parti og det venstreorienterede Huntjak. De prøvede at holde sig neutrale, men huntjakkerne hjalp PLO, da det gjaldt og dashnakkerne forsvarede det kristne Østbeirut, når det blev angrebet. Rivaliseringen mellem de to gik i grunden tilbage til den kortlivede armenske republiks tid - 1918-20 - og visse klaner var bare røde og visse klaner blå. Hvorfor hedder drusernes parti et socialistparti, hvis det bare er drusernes parti?
0 Comments:
Post a Comment
<< Home