4th of July - Fragment 12b - No Moral Compass

Labile labia? The accidental feminist? Forbløffende mange mennesker har, når de ser RIDE første gang, set noget, der ikke forekommer i videoen. Tvang, samleje på pinballmaskine, eksplicit prostitution. Selv måbede jeg ved synet af … den svedige hængebug … den ækle libertiner … den læderklamme kleppert … men nu synes jeg valget af mandetyper er genialt. Eller bare smukt. Smukt og fint. Et smukt og fint lille gesamtkunstwerk. Der driller seerne. Sådan, at man vågner. Ingen af mændene optræder som andet end rare og kærlige. Men fordomme, den følelsesmæssige firewall, kan betyde, at man overser det. Selv overså jeg den kostelige sekvens med den store biker, der lytter følsomt og tænksomt til sangerinden. Fordi mit blik straks så BLUE VELVET – Frank Booth, der lytter til Dorothy Valens, mens han gnider på et stykke fløjl. Men videoen synes snarere i familie med det renæssance-maleri, hvor en vansiret, grim og ældet mand, kærligt betragter et barn, der i sin tur blot ser sin rare bedstefar.


Domenico Ghirlandaio
(guirlandernes opfinder?)

Vær lige opmærksom på, at videoen varer samfulde ti minutter. Og fortsætter efter første credit-skilt. Og jeg går ud fra, at det giver sig selv, alt det med, at det kvindelige subjekt her inkarnerer den eksistentielle og amerikanske frontier figur med weltschmerz og vedvarende opbrud i monumental ødemark og nocturne byskaber, uden af den grund at mime maskuline attituder og kropssprog. Så det vil jeg ikke dvæle ved.

Nå, jeg ville egentlig have publiceret disse indlæg samlet den 4 juli, men der var et eller andet galt, jeg kunne og kan ikke få blogspot til at vise hele teksten, ikke både interview og kommentarer og links … og … så gik tiden … nu bliver det bare i dag i stedet, men jeg tror, jeg snyder og bagdaterer udgivelsen, og fordeler den på hver sin granatsplint, fragmentationsblogger som man vel er.