Sailors and cowboys
Jeg var et par og tyve, og jeg så videohitlisten på MusicBox hver weekend. En aften havde de i præsentationen af nye numre vist denne her sang, Why med Bronski Beat, som jeg synes, der var ret godt tryk på. Så om tirsdagen gik jeg hen i en lille pladeforretning, der hed Guf, og bad om at måtte lytte til pladen.
Personalet i Guf besad en enestående arrogance, fuld på højde med de dyreste tøjbutikker. Tit når man bad om en plade, smilede de hovent og spurgte, "Har du ikke den?" Men Bronski Beat udløste en ny reaktion. De to voksne herrer, der drev biksen, gloede hånligt på mig og blev korte for hovedet. Men pladen kom på grammofonen under disken, og jeg greb høretelefonerne og gav mig til at studere omslaget, mens jeg lyttede.
Sært. Der var en stor lyserød trekant på indercoveret. Nede i et hjørne stod der alt muligt om sexuelle lavaldre. Nå, okay, det var det, det betød, The Age of Consent, pladens titel? Men jeg havde ingen fornemmelse af, hvorfor trekanten var lyserød. Denne farve havde ingen kendt betydning - ikke for mig i 1986. Decideret bøssemusik kendte jeg selvfølgelig godt til. Tilbage på Chanel One i 1981 havde de spillet Deutsch-Amerikanischer Freundschaft hver aften, og de var da vist nogle dryppende saunakarle og lædersmækkefyre. Men, hvad så? Oscar Wilde og hans illustrator, Aubrey Beardsley, var kunstnere på min reol, og at de var homoer, det var bare noget, jeg viste, og så ikke rigtig andet.
Jeg lagde høretelefonerne fra mig og fandt penge frem. Ekspedienten var overdrevent afvisende og uvenlig, han så væk, i det han rakte mig pladen i en pose, og så gik jeg hjem. Lyttede. Og blev lidt skuffet. Der var ikke så meget at komme efter, når man havde hørt den et par gange.
Den følgende weekend viste MusicBox den næste video, der hørte til albummet. Smalltown Boy. Hvis ikke tiøren var faldet, gjorde den det nu, en ensom fyr, forelsket i fyre, synger melankolsk om sin sårbarhed, og min ven Knud drillede mig straks med mit pladekøb. Nå, nåeh! Hvilket gjorde mig lidt ubekvemt tilpas. Skulle jeg nu til at danne identitet som ikke-bøsse, det var jeg slet ikke forberedt på, hvordan gjorde man det? Især, når man nu havde været inde og stå og købe en plade med Bronski Beat?
Personalet i Guf besad en enestående arrogance, fuld på højde med de dyreste tøjbutikker. Tit når man bad om en plade, smilede de hovent og spurgte, "Har du ikke den?" Men Bronski Beat udløste en ny reaktion. De to voksne herrer, der drev biksen, gloede hånligt på mig og blev korte for hovedet. Men pladen kom på grammofonen under disken, og jeg greb høretelefonerne og gav mig til at studere omslaget, mens jeg lyttede.
Sært. Der var en stor lyserød trekant på indercoveret. Nede i et hjørne stod der alt muligt om sexuelle lavaldre. Nå, okay, det var det, det betød, The Age of Consent, pladens titel? Men jeg havde ingen fornemmelse af, hvorfor trekanten var lyserød. Denne farve havde ingen kendt betydning - ikke for mig i 1986. Decideret bøssemusik kendte jeg selvfølgelig godt til. Tilbage på Chanel One i 1981 havde de spillet Deutsch-Amerikanischer Freundschaft hver aften, og de var da vist nogle dryppende saunakarle og lædersmækkefyre. Men, hvad så? Oscar Wilde og hans illustrator, Aubrey Beardsley, var kunstnere på min reol, og at de var homoer, det var bare noget, jeg viste, og så ikke rigtig andet.
Jeg lagde høretelefonerne fra mig og fandt penge frem. Ekspedienten var overdrevent afvisende og uvenlig, han så væk, i det han rakte mig pladen i en pose, og så gik jeg hjem. Lyttede. Og blev lidt skuffet. Der var ikke så meget at komme efter, når man havde hørt den et par gange.
Den følgende weekend viste MusicBox den næste video, der hørte til albummet. Smalltown Boy. Hvis ikke tiøren var faldet, gjorde den det nu, en ensom fyr, forelsket i fyre, synger melankolsk om sin sårbarhed, og min ven Knud drillede mig straks med mit pladekøb. Nå, nåeh! Hvilket gjorde mig lidt ubekvemt tilpas. Skulle jeg nu til at danne identitet som ikke-bøsse, det var jeg slet ikke forberedt på, hvordan gjorde man det? Især, når man nu havde været inde og stå og købe en plade med Bronski Beat?
posted by jens jacob toftegaard at 2:17 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home