Research is a bitch

Kamæleonsskriften i Jeppe Brixvolds Forbrydelse & Fremgang er en dejlig ting, glidningen fra stemme til stemme, at stemmerne smelter over i hinanden, men lyder distinkte - og under læsningen var jeg også ret glad for at slippe af med det jeg, der snakkede cigaretter, whisky & nøgne piger, det er der lidt mange der gør i "tidens unge litteratur," så hellere følge med de næste stemmer ind gennem bogen, og det var med vemod jeg senere tog afsked med Alexanders frejdige linier: Åh, nej, forsvinder han nu!
Så.
Et par gange nævner makedoneren byen Antiochia. Men, øh, den blev langt senere grundlagt af Alexanders general, Seleukos, og opkaldt efter hans søn, prins Antiochos. De gjorde det jo alle sammen, ikke kun Alexander anlagde Alexandria-byer - efter hans død, da de havde delt rovet og fået hver sit kongerige, anlagde hans generaler Seleukia´er og Ptolomaia´er og Antiochia´er i ét væk. Fra Ægypten til Pakistan. Og stemmen nævner bjergkæden Hindu Kush (i antikken, Det indiske kaukasus), som vistnok eller som betyder regel "Hindudræber," og med tiden fik sit navn, pga. de mange indiske slaver, der omkom, når de blev drevet over bjergene på vej til markederne i Persien og Centralasien. I fiktion er det ofte nødvendigt at bruge nyere navne for bjergkæder, floder og landområder - læserne skal jo kunne orientere sig. Men en by, der ikke var der endnu - ups. Selv skrev jeg i min egen bog, trods stor omhu, at Elvis gik til indianerfest på en black radiostation, samme år som raceadkillelsen blev ophævet i skolerne. Men den var blevet ophævet to år tidligere. Hvilket slog mig, i det jeg åbnede den færdige tryksag. Schhhhhheiiize! Enhver amerikaner ville straks se det. Jeg gumlede et væg-til-væg tæppe i ærgrelse. Men godt det ikke kun er mig.