Rolling Stones

Montaigne - uressayisten - noparticularplacetogoskribenten - pralede med at kunne holde på sit vand ti timer i træk, og for en, der har været sengevæder som barn, er det stort at læse. Men han var plaget af grus i vandvejene. En overgang håbede han, at galdestenen kunne forløses i et rigtigt godt knald, men, men.. Siden drog han slukøret på turne til Europas kursteder - Baden Baden og året efter, Marinbad. På vej gennem Italien noterer han store og små sten - hele to afleverer han i strålen over Venedigs Canal Grande (jeg overdrev i går med dueægget, jeg havde ikke læst op på ham), Arno-floden gennem Firenze tager imod endnu flere, og i Rom en stenen stor som en pinjekerne. Desuden var han indianernes store hvide beundrer. Efter at være løbet på et par rødhuder i Normandiet, voksede de i teksten til de noksombekendte autentiske, rene og gode mennesker, der ligefrem var lykkelige og mindre barbariske end hans landsmænd, når de åd menneskekød. Lige til Enhedslisten m.a.o.