Friday, August 14, 2015

Madeleine is-kage

...folk roser mig jævnligt - og tak for det - for min gode hukommelse, og den er da også nyttig, når jeg skriver om fortiden med den erindrede fortid i baghånden. Men som bekendt glemmer og flytter hjernen på indtryk lige så snart de er modtaget og Frisko´s udbud her fra en af min barndoms somre illustrerer det udmærket ... Jeg har nemlig aldrig glemt KAPTAJN ROM, en fantastisk rom-rosin is, der desværre blev taget af plakaten efter kun to år. Ligesom jeg selvfølgelig husker klassikere som GULDSTRUTTEN, KØBENHAVNERSTANGEN, FILUREN, CHAMPAGNEBRUSEN og GOLIATH ... men jeg havde da glemt alt om KNUS for slet ikke at snakke om KOKOS-BAR ... og KOKOS-BAR plus dens nogle år længere levende følgesvend FRISKO-BAR burde have været uforglemmelig, fordi man jo havde så meget besvær med den - der var ingen pind, man skulle derfor beholde papiret omkring den, men kropsvarmen gik alligevel i gennem fra fingrene, så den begyndte at smelte nede i papiret, men jeg har altid været kokos-mand, så den skulle jeg have, når KAPTAJN ROM var udsolgt, altså når de hos isboden kikkede ned til papkasserne og de næsten kun havde MÆLKEDRENG eller DRACULA eller noget andet kedeligt tilbage i fryseren, og man fik kuldegysninger bare af lyden af de papkasser, der blev flyttet og skrabede mod fryserens frosne sider ... og i øvrigt havde jeg også glemt bægeret med IS-KAFFE CAPPUCINO, som selvfølgelig var min mors favorit  ... facit bliver, at havde du bedt mig remse is op fra hukommelsen, havde der manglet omkring 60%

Jeg er sikker på, at et eller andet sted i Italien udbyder et gelateria en madeleine-kage-med-linde-the-gelato.
Frisko havde det med fra år til år at ændre på størrelser eller form eller lod f.eks KNUS udgå og så næsten genopstå som NØDDE GOK, ligesom den tidligere i en mindre crunchy udgave og i mere Gamle-Danmark-agtige gamle dage havde heddet NØDDE BO ... året for inden, 1978 havde man introduceret Mozart-bægeret til den finkulturelle hedetur ... Men jeg har valgt 1979-skiltet, fordi der, som du bemærker, er sat små prisforhøjelser på i løbet af sommeren. Det var Anker Jørgensens regeringstid, det vil sige, tre årlige devalueringer og galoperende inflation ...også hvis man bare ville slikke på en malet klump overskudssmør med roesukker og "æggebestanddele"

Tuesday, August 11, 2015

Mosekonen

Once you go black - you go dutch masters.
Jacob Jordaens (1593-1678)
Gav nogen alt gods i sit hus for kærlighed, hvem ville agte ham ringe? (HØJSANGEN 8:7)
... hosianna! ... hvis Søren "Paves" ægteskab med en sort mand svarer til Moses´ ægteskab med den kushittiske kvinde, der jo i oldkirken blev udlagt som det mystiske og symbolske ægteskab: moseloven + ikkejøderne = kirken ... har de Konservative måske alligevel en stor fremtid ... sagde jeg for sjov, da jeg forleden blev mindet om partilederens afrocaribiske kærlighed.

Men så tænkte jeg også igen med undren over, hvorfor der ikke sidste år i forbindelse med Ridley Scott´s EXODUS og det hvidheds-postyr, der var omkring rollebesætningen, lød noget ramaskrig over fraværet af Moses´ sorte kone.
Lad mig forklare. I Bibelen fortælles, at Moses giftede sig med en kvinde fra Kush. Hvilket hans bror Aron og dennes kone er stærkt forarget over. Indtil Herren på den vrede måde får dem på bedre tanker!
Eller. Kush og Kush! Kvinden kom fra et sted og et folkeslag, visse moderne forskere staver Kusj og identificerer som det sydlige Jordan, fordi de kæder hende sammen med en anden omtale, hvor en måske helt tredje mosekones far er midianitternes konge. Hvilket har været slemt nok i oldtiden. En fremmed stamme. Men i senantikken blev hun opfattet som sort, hendes hjemegn det nordlige Sudan. Hos Josephus er hun sort, hos Origenes sort.

Josephus supplerer med en ikkebibelsk beretning, hvor det drejer sig om en æthiopisk prinsesse, Tharbis. Under en krig mellem Ægypten og Æthiopien, falder hun for Moses, der på det tidspunkt er feltherre i Faraos hær. En Sleeping with the enemy historie. Eller en forsoning-af-stammer-gennem-formæling historie.
Jøden Josephus, loyal romersk undersåt, skriver i en tidsalder og et imperium, hvor mange etniciteter var i opløsning, blandede ægteskaber udbredte. Godt hundrede år senere blev romersk borgerskab udstrakt til samtlige frie mænd fra Nubien til Newcastle.

Da kristendommen udvikler sig, får Moses´ sorte kone en særlig betydning. Kirkefaderen Origenes kæder hendes rolle sammen med Højsangens sorte kvindestemme ... - man kan ellers synes, at Højsangens stemme er kærlighedens kollektive - skønt det er jo nok en bunke forskellige sange, samlet til en fælles tekst - ... men altså, Origenes: Moses har giftet sig med en sort kvinde som et mystisk forvarsel om kirken, fordi denne udgør formælingen mellem den guddommelige kommunikation til jøderne og den ikkejødiske menneskehed. Hundrede år senere lød Augustins vision for kirken, dens universalitet: "Aethiopia credet deo!"

Og så undrede det mig bare. Hvor er demonstranternes skilte? Men det er jo nok fordi påmindelsen ville mudre et fjendebillede. Hvis man aktionerede på RUC eller et amerikansk campus med Jacob Jordaens maleri holdt i vejret, ville man stille en jødisk-kristen tradition i et "progressivt" lys, og det går jo ikke.
Disney-Moses scorer Ziphorah, midianitternes kongedatter